Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
22. september 2017

DRIFTSLEDER TIL STRANDPARKEN I DRAGØR

Vi søger en ny driftsleder til Boligselskabet Strandparken i Dragør.

Du får ansvaret for personaleledelse af selskabets 7 medarbejdere samt ansvaret for at sikre effektiv og professionel drift på tværs af afdelingerne, hvor du også tager del i hverdagens drift- og vedligeholdelsesopgaver – du bliver altså "spillende træner".

Udover personaleledelse er opgaverne blandt andet:

  • beboerservice, hvor du sikrer at beboerne får god, hurtig og effektiv service
  • planlægning og varetagelse af vedligeholdelsesopgaver af bebyggelsen med tilhørende udearealer, herunder varmecentral, vaskerier, maskinpark mm.
  • udførelse af mindre håndværksmæssige opgaver
  • håndtering af den daglige renholdelse og ansvar for selskabets renovation
  • administrative opgaver i form af fakturagodkendelser, indhente tilbud mv.
  • styring og rekvirering af håndværkere
  • syn af lejemål
  • samarbejde med selskabets og afdelingernes beboervalgte bestyrelser
  • udarbejdelse af driftsbudgetter og vedligeholdelses planer

Strandparken er et velfungerende boligselskab med 10 afdelinger med i alt 604 boliger, en daginstitution, et aktivitetscenter for ældre og et supermarked

Om dig

For at få succes i jobbet er det væsentligt, at du er en tydelig og robust leder, der bevarer overblikket i en travl hverdag, og samtidigt tager fat hvor det er nødvendigt. Desuden at du er god til at kommunikere, uddelegere og skabe samarbejde på tværs af afdelingerne.

Service og beboertilfredshed er vigtigt for dig, og beboerne er altid i fokus i fht. opgaveløsningen. Du har godt humør og en fleksibel tilgang til din arbejdsdag, både hvad angår arbejdsopgaver og arbejdstider. Og så går du gerne i front og integrerer forandringer.

Hvis du oven i hatten kan sætte kryds ved det meste her, er du måske vores nye kollega:

  • ledererfaring fra tidligere job - inspektør, ledende ejendomsfunktionær, serviceleder eller lignende
  • kendskab til arbejdsplaner
  • kendskab til arbejdsmiljøområdet
  • fortrolig med brug af IT, Office pakken og også gerne EG bolig
  • kørekort og egen bil
  • erfaring fra den almene sektor

Om os

Hos os får du gode kollegaer og dejlige beboere. Vi sætter arbejdsglæde, samarbejde og trivsel højt, hvilket også præger vores hverdag. Du bliver en del af en organisation i konstant udvikling/forandring, hvor du får mulighed for at komme med idéer og sætte dit præg. Ligeledes vil du få muligheder for videreuddannelse.

Det praktiske

Jobbet er på fuldtid, og vi har brug for at du kan starte hurtigst muligt. Du får løn iht. gældende overenskomst mellem ejendomsfunktionærer og BL. Aftenarbejde kan forekomme.

Vi administreres af Boligkontoret Danmark, og du kommer til at referere til en driftschef fra Boligkontorets afdelingskontor i Holte. Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef Allan Kepler på mail alke@bdk.dk.

Vi skal have din ansøgning og CV senest d. 22. september 2017 via Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.bdk.dk. Til orientering indhenter vi børneattest ved ansættelse. Samtalerne vil blive afholdt den 27. september 2017.