Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
15. februar 2019

Byggeteknisk studentermedhjælper Boligkontoret Danmark

Vi søger en studentermedhjælper til vores team af drifts- og vedligeholdelses-konsulenter. Du skal i tæt samarbejde med vores energikonsulent, byggeafdeling og D/V-konsulenter bidrage til at styrke arbejdet med drift og vedligehold i vores mange boligafdelinger på tværs af landet. Har du interesse for IKT, BIM og D/V planlægning, så er dette jobbet for dig. Jobbet er på 10 timer ugentligt med stor fleksibilitet i forhold til studie, eksamen mv.

Kort om jobbet

Med din faglighed kommer du til at spille en vigtig rolle i kvalitetssikring af vores langtidsplaner. Det er vigtigt, at du trives i samarbejdet med mange forskellige fagligheder på tværs af vores organisation. Konkret indebærer jobbet, at du:

  • Udarbejder D/V-planer efter renovering og nybyggeri
  • Kvalitetssikrer eksisterende D/V-planer
  • Bidrager til forarbejdet forud for bygningsgennemgang
  • Deltager i opstartsmøder ved bygge- og renoveringssager

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har et par år tilbage af dit studie og at du læser til fx bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller har lignende faglige kompetencer. Vi forventer, at du er indstillet på en alsidig opgaveportefølje bestående af såvel opgaver med høj kompleksitet som ad hoc opgaver og diverse administrative opgaver. Gode excel-færdigheder er i øvrigt en stor fordel.

Hvem er vi?

Du bliver en del af Boligkontoret Danmarks Driftssekretariat - et stort team af medarbejdere med mange forskellige opgaver og faglige baggrunde.

Du vil indgå i et stærkt fællesskab præget af høj faglighed, god trivsel, imødekommenhed og hjælpsomme kollegaer - både i afdelingen og på hovedkontoret på Havneholmen i København.

Derudover vil du have kollegaer på tværs af Boligkontoret Danmarks syv afdelingskontorer over hele landet. Boligkontoret Danmark er en udviklingsorienteret boligadministration, hvor visionerne er høje og fællesskabet stort.

Arbejdsmiljøet er uformelt, og vi har gode arbejdsforhold og personalegoder.

Hvad gør du nu?

Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv som vores nye kollega? Så send din ansøgning og CV senest d. 15. februar 2019 via vores hjemmeside http://www.bdk.dk

Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af februar, og vil gerne have du starter hurtigst muligt derefter.

Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftssekretariatets chef Jesper Telcs på telefon 73 76 21 33 eller på mail jete@bdk.dk.

Boligkontoret Danmark arbejder for gode boliger og boligområder i hele Danmark. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, som alle bidrager til at sætte vores kunder i centrum, og skabe gode hjem og liv for vores beboere.

Vi er i 180 medarbejdere i Boligkontoret Danmark, og 350 medarbejdere i de boligselskaber vi administrerer – i alt 60 boligselskaber med ca. 33.000 boliger.