Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
27. maj 2019

Varmemester til Holbæk Boligselskab
- Boligafdelingen Ladegårdsparken

Ønsker du at blive en del af en arbejdsplads, som målrettet arbejder med udvikling af medarbejdernes kompetencer? Trives du med spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i hverdagen? Og ønsker du gode kollegaer og en hverdag, hvor ansvarsbevidsthed og humor vægtes højt? Så er du måske vores nye varmemester.

Til vores boligafdeling Ladegårdsparken søger vi en serviceorienteret og selvstændig varmemester. Udover at varetage beboerservice og små reparationer bliver du i samarbejde med driftslederen ansvarlig for:

Koordinering af ejendomsfunktionærernes arbejde
Syn af boliger ved ind- og udflytning herunder tilsyn og kvalitetskontrol – vi benytter iSyn
• Ren- og vedligeholdelse af bygningernes bygninger og anlæg
• Betjening af bygningernes tekniske installationer
• Rekvirering af håndværkere/leverandører
• Indhente tilbud
• Diverse administrative opgaver
• Øvrige forefaldende opgaver

Om dig
Som person er du empatisk og imødekommende, og du møder altid beboere og kunder med et smil. Du arbejder selvstændigt, med er samtidig en holdspiller med gode samarbejdsevner. Herudover er du initiativrig og har en fleksibel indstilling, ligesom du arbejder struktureret og systematisk med dine opgaver. 

Kvalifikationer
• Du har en håndværksmæssig baggrund eller tilsvarende uddannelse
• Du er praktisk anlagt og har hænderne skruet rigtig på
• Du har erfaring med at håndtere forskellige tekniske anlæg og andet materiel
• Du er god til at kommunikere i skrift og tale – også i telefonen
• Du arbejder fortrolig med IT
• Har du kendskab til den almene boligsektor, er det et plus

Du skal have kørekort til personbil og selv have mulighed for at stille bil til rådighed. Kørsel afregnes efter statens takster.

Vi tilbyder
Udover et spændende og alsidigt fuldtidsjob med gode udviklingsmuligheder, tilbyder vi attraktive personaleforhold og -goder som fx sundhedsordning. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost og lønnen fastsættes i henhold til overenskomst mellem ESL og BL. 

Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Jens-Christian Kjær på tlf. 31 63 03 00. 

Holbæk Boligselskab anvender Boligkontoret Danmarks rekrutteringssystem, og du skal derfor sende din ansøgning og dit cv via Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.bdk.dk – dog senest den 31. maj 2019. Vi holder løbende samtaler, da stillingen ønskes besat snarest muligt.

Til orientering indhenter vi børneattest ved evt. ansættelse.

Du kan læse mere om Holbæk Boligselskab og Ladegårdsparken på www.holbaekboligselskab.dk