Boligkontoret Danmark arbejder for gode boliger og boligområder i hele Danmark. Vi er et alment andelsselskab, der udlejer ca. 33.000 boliger og bygger og administrerer boliger for vores medlemmer; en række boligselskaber og boligforeninger samt forskellige kommuner og regioner.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Stud.jur. søges til Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling

Unik mulighed for et lærerigt og udviklende studiejob

  • Stort ansvar og mange selvstændige opgaver
  • Mulighed for specialisering indenfor lejelovgivningen
  • Et udadvendt job med mange samarbejdsflader
  • Fleksible muligheder for at tilpasse jobbet til studie og eksamener
  • En organisation med super gode kollegaer og højt til loftet
  • Frokostordning
  • Attraktiv løn jf. AC overenskomst med BL

Jobbet er på 10 - 15 timer pr. uge, og vi har brug for en eller flere jurastuderende, som har færdiggjort, eller er tæt på at færdiggøre 2. studieår.

Hvad kommer du til at lave?

Boligkontoret Danmark er et alment administrationsselskab, og for vores medlemmer administrerer vi ca. 30.000 lejeboliger på landsplan. I juridisk afdeling yder vi generel juridisk rådgivning til vores medlemmer og varetager derudover diverse sager indenfor for almenlejeloven. Dine opgaver bliver fx:

  • Selvstændig konkret sagsbehandling ved beboernes manglende betaling af husleje eller fraflytningsrestancer
  • Selvstændig sagsbehandling af inkassosager, herunder telefoniske henvendelser til skyldnere/fraflyttere
  • Udarbejdelse af betalingspåkrav, fogedrekvisitioner, stævninger og efterfølgende sagsbehandling af sagerne ved domstolene
  • Deltagelse under møder i fogedretten

Vi stiller store krav til dig. Derfor forventer vi, at du kommer med et højt fagligt niveau, og er klar til at tage ansvar og lære masser af nyt. Noget af det vigtigste for os er at yde god og kompetent service og bistand - derfor er det også vigtigt, at du har en positiv indstilling og møder andre med respekt og imødekommenhed.

Hvem er vi?

Du kommer til at indgå i et solidt fællesskab præget af høj trivsel, imødekommenhed og hjælpsomme kollegaer - både lokalt i juridisk afdeling, men også på tværs af de øvrige knap 200 kollegaer på vores hovedkontor på Havneholmen i København og på vores 7 afdelingskontorer ude i landet.

Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi har gode arbejdsforhold og personalegoder. Din leder bliver Henriette Fabritius Tengnagel, som er advokat og chef for vores juridiske afdeling.

Send os din ansøgning

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer via vores hjemmeside www.bdk.dk hurtigst muligt og senest d. 1. juli.

Vi holder samtaler løbende, og vi vil gerne have du starter d. 15. august.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte vores stud.jur. Rokaja Al-Saeek på tlf. 73 76 21 40/e-mail: roes@bdk.dk eller jurist Julie Riiber Søholm Andersen på 73 76 21 87/e-mail: jrsa@bdk.dk

Ansøgningsfrist: 01-07-2019

Powered by JobNext