Boligkontoret Danmark arbejder for gode boliger og boligområder i hele Danmark. Vi er et alment andelsselskab, der udlejer ca. 33.000 boliger og bygger og administrerer boliger for vores medlemmer; en række boligselskaber og boligforeninger samt forskellige kommuner og regioner.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
13. september 2019

Varmemester til Bramming Boligforening

Ønsker du at blive en del af en arbejdsplads, som målrettet arbejder med udvikling af medarbejdernes kompetencer? Trives du med spændende opgaver, selvstændighed og fleksibilitet i hverdagen? Og ønsker du gode kollegaer og en hverdag, hvor ansvarsbevidsthed og humor vægtes højt? Så er du måske vores nye varmemester.

Vi søger en serviceorienteret og selvstændig varmemester til at varetage diverse opgaver indenfor beboerservice og mindre projekter, fx:

  • Koordinering af ejendomsfunktionærernes arbejde
  • Syn af boliger ved ind- og udflytning herunder tilsyn og kvalitetskontrol
  • Foretage småreparationer hos beboere og på fællesarealer
  • Ren- og vedligeholdelse af bygninger og anlæg
  • Betjening af bygningernes tekniske installationer
  • Rekvirering af håndværkere/leverandører
  • Indhente tilbud
  • Diverse administrative opgaver
  • Mindre projektstyring
  • Øvrige forefaldende opgaver

Om dig

Som person er du empatisk og imødekommende, og du møder altid beboere og kunder med et smil. Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller med gode samarbejdsevner. Herudover er du initiativrig og har en fleksibel indstilling, ligesom du arbejder struktureret og systematisk med dine opgaver.

Kvalifikationer

  • Du har en håndværksmæssig baggrund eller uddannelse
  • Du er praktisk anlagt og har hænderne skruet rigtig på
  • Du har erfaring med at håndtere forskellige tekniske anlæg og andet materiel
  • Du er god til at kommunikere i skrift og tale
  • Du arbejder fortrolig med IT
  • Har du kendskab til den almene boligsektor, er det et plus

Du skal have kørekort til personbil og selv have mulighed for at stille bil til rådighed. Kørsel afregnes efter statens takster.

Vi tilbyder

Udover et spændende og alsidigt fuldtidsjob med gode udviklingsmuligheder, tilbyder vi attraktive personaleforhold som fx sundhedsordning. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost og lønnen fastsættes i henhold til overenskomst mellem ESL og BL.

Ansøgning

Bramming Boligforening administreres af Boligkontoret Danmark, og vi anvender deres rekrutteringssystem. Du skal derfor sende din ansøgning og cv via Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.bdk.dk senest d. 13. september 2019. Vi forventer at holde samtaler d. 19. september og ønsker jobbet besat snarest muligt herefter.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef Eskild Pagaard Mortensen på telefon 2182 5272.

Til orientering indhenter vi børneattest ved evt. ansættelse.