Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
21. oktober 2019

Projektleder til Boligkontoret Danmarks byggeafdeling i København

Er du en dygtig og skarp projektleder og byggesagsadministrator med styr på både proces og mål, og kunne du tænke dig at blive en aktiv del af et velfungerende team? Så læs endelig videre!

Vores byggeafdeling styrer store og små byggesager for almene boligselskaber landet over, herunder helhedsplaner og større renoverings- og nybyggerisager.

Som projektleder hos os vil du være bindeleddet mellem bestyrelsen i det enkelte selskabs boligafdeling og de tilknyttede rådgivende arkitekter, ingeniører, entreprenører og offentlige myndigheder. Vi har altid kunden i centrum, og det er vigtigt, at du formår at oversætte teknisk sprog til mere forståeligt sprog, som kan danne grundlag for eksempelvis en beboerdemokratisk beslutning. Vi har ofte møder "ude af huset", så du skal trives med at være på farten, og være fleksibel i forhold til at planlægge din arbejdstid.

Vi er lige nu 21 ansatte i byggeafdelingen med vidt forskellige baggrunde som ingeniører, konstruktører, arkitekter og økonomer. Denne mangfoldighed ser vi som en styrke, der er med til at gøre os til en stærk og dynamisk afdeling i Boligkontoret Danmark.

Hvad kommer du til at arbejde med?

  • Planlægge og gennemføre møder med beboere, bestyrelser, rådgivere og håndværkere
  • Indhente og kvalitetssikre byggetekniske undersøgelser og rapporter
  • Udarbejde ansøgninger og helhedsplaner til Landsbyggefonden
  • Beskrivelse af projekter inkl. budgettering af anlægsudgifter
  • Udbud af rådgiverarbejder og entreprisearbejder
  • I nogen omfang deltagelse i aftenmøder

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har en byggeteknisk uddannelse som arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør, eller anden relevant uddannelse med udgangspunkt i byggeriet
  • Vi ser gerne du har erfaring med projektledelse fra tidligere job og har en grundlæggende teknisk viden og erfaring vedrørende renovering og nybyggeri
  • Du er procesorienteret
  • Du er en stærk formidler i skrift og tale, og god til at skabe relationer
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team
  • Kendskab og forståelse for beboerdemokratiet er en klar fordel, men ingen betingelse

Lidt om byggeafdelingen

Bliver du en af vores nye projektledere, får du et spændende, varieret og alsidigt fuldtidsjob i en dynamisk organisation. Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi har gode arbejdsforhold og personalegoder. Jobbet rummer gode muligheder for faglig udvikling, fleksibel arbejdstid og samarbejde til mange sider. Du får en plads i et godt team, god faglig sparring, og løn efter overenskomst og kvalifikationer. Fælles frokostordning, humor og kollegial støtte bringer os sikkert i gennem en travl hverdag med masser af udfordringer.

Byggeafdelingen er bosiddende på Havneholmen 21, 1561 København, men har også en Byg Vest-afdeling med kontor beliggende i Silkeborg.

Vores værdier nærvær, mangfoldighed, fællesskab, engagement og ordentlighed er grundstenene i vores tilgang til både kunder, opgaver og hinanden. Kan du nikke positivt til disse, er vi sikkert et godt match.

Har du spørgsmål til jobbet, eller vil du gerne høre, hvordan det er at være ansat i Boligkontoret Danmarks byggeafdeling, kan du kontakte Byggechef Torben Hangaard på telefon 29 10 05 57. Du er også velkommen til at kontakte projektchef Søren Møgelgaard Jensen på 20 22 80 17.

Ansøgningsfrist

Kan du se dig selv som en del af vores hold, så send os din ansøgning og CV senest mandag d. 21. oktober 2019 via vores hjemmeside http://www.bdk.dk Her kan du også læse mere om os.

Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt og forventer at afholde samtaler i uge 44.

Boligkontoret Danmark administrerer almene boliger for ca. 60 almene boligorganisationer på tværs af landet og vi arbejder dagligt for at sikre gode boliger og boligområder for beboerne. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, der hver især bidrager til, at boligafdelinger både er fysisk, socialt og økonomisk veldrevne.