Boligkontoret Danmark arbejder for gode boliger og boligområder i hele Danmark. Vi er et alment andelsselskab, der udlejer ca. 33.000 boliger og bygger og administrerer boliger for vores medlemmer; en række boligselskaber og boligforeninger samt forskellige kommuner og regioner.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
16. februar 2020

Boligkontoret Danmark søger boligrådgiver til vores afdelingskontor i Ribe

Har du et udpræget servicegen, og er du skarp på det administrative? Så er du måske vores nye kollega.

Som boligrådgiver i Boligkontoret Danmark bliver du en af vores frontmedarbejdere, der sammen med de øvrige kollegaer på afdelingskontoret spiller en central rolle i kontakten til vores kunder ude i boligområderne. Din hverdag er alsidig og travl, og det er afgørende, at du brænder for at yde god og kompetent service til vores beboere, bestyrelser og de boligsøgende. Samtidigt skal du løse en række administrative opgaver som f.eks. udlejninger, flytteafregninger og ekspedition af personlige og telefoniske henvendelser, ligesom du også kommer til at bistå bl.a. driftscheferne med forskellige administrative opgaver.

Du bliver en del af vores afdelingskontor i Ribe med 10 kollegaer, der arbejder enten på kontoret i Ribe eller på et af vores lokalkontorer i hhv. Kolding og Bramming. Fysisk kommer du til at sidde på kontoret i Ribe. Vi værner om vores fællesskab, det gode kollegaskab og kvaliteten af vores arbejde. Derfor er det vigtigt for os at finde en ny kollega, der passer ind i vores team – med din personlighed såvel som din faglighed.

Vores ideelle boligrådgiver kan sætte kryds ved det meste af det her:

  • Er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Trives med at have selvstændige opgaver og er samtidigt effektiv og fleksibel
  • Er serviceminded og hjælpsom
  • Er god til at prioritere egne opgaver
  • Tager initiativ og engagerer sig i fællesskabet og opgaverne
  • Er god formidler både mundtligt og skriftligt
  • Har måske allerede kendskab til den almene sektor
  • Har administrativ erfaring og/eller uddannelsesbaggrund
  • Kan kommunikere på engelsk med vores fremmedsprogede beboere og boligsøgende

Fælleskab lokalt og på tværs

Du kommer til at indgå i et solidt fællesskab præget af høj trivsel, imødekommenhed og hjælpsomme kollegaer – både lokalt i Ribe, men også på tværs af Boligkontoret Danmarks 7 afdelingskontorer og vores hovedkontor i København, og endeligt som medarbejder i en stor udviklingsorienteret organisation, hvor visionerne er høje og fællesskabet stort.

Medarbejderne i Boligkontoret Danmark har mange forskellige baggrunde og fagligheder. Den mangfoldighed ser vi som en styrke, der gør, at vi løser opgaverne til vores kunders bedste.

Det praktiske

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Løn og pension fastsættes i henhold til overenskomst mellem HK og BL. Vi vil gerne have du starter snarest muligt og senest den 1. april 2020.

Har du brug for at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte forretningsfører i Ribe Anders Fabricius på telefon 73 76 26 04 (er ikke at træffe i uge 7) eller boligrådgiver Tina Ehmsen på telefon 73 76 26 01.

Søger du et spændende, selvstændigt og afvekslende job i en uformel organisation, så send os din ansøgning og CV senest den 16. februar 2020 via vores hjemmeside www.bdk.dk - her kan du også læse mere om os.