Boligkontoret Danmark arbejder for gode boliger og boligområder i hele Danmark. Vi er et alment andelsselskab, der udlejer ca. 33.000 boliger og bygger og administrerer boliger for vores medlemmer; en række boligselskaber og boligforeninger samt forskellige kommuner og regioner.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
18. februar 2020

Lillerød Boligforening søger en ejendomsfunktionær til fællesdriften

Til vores fællesdrift i Lillerød Boligforening søger vi en ejendomsfunktionær. Sammen med vores fire velfungerende teams af ejendomsfunktionærer, en daglig ansvarlig, en ledende ejendomsfunktionær og fællesdriftens administrative personale bliver du ansvarlig for at yde en positiv og god service til beboerne samt for den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger og udearealer i vores 24 boligafdelinger.

Jobbet byder på en bred vifte af service-, vedligeholdelses- og renholdelsesopgaver. Det er f.eks. beboerservice, tilsyn med ejendommens stand, vaskerier, varmecentraler, beboerlokaler og maskiner samt daglige opgaver med vedligeholdelse og renholdelse af afdelingerne herunder affald og de grønne områder.

Kan du sætte kryds ved det meste af det her, er du måske vores nye kollega:

  • Erfaring med ejendomsservice
  • Er en stærk teamplayer
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Stærkt og veludviklet servicegen
  • Håndværksmæssig flair eller baggrund
  • Grønne fingre og/eller erfaring med at passe grønne områder
  • Erfaring med flytte- og indflytningssyn samt øvrige opgaver i forbindelse med dette – vi benytter E-Syn
  • Humoristisk, gode samarbejdsevner og loyal
  • Respektfuld, rummelig og tolerant overfor vores mange forskellige beboere
  • God til at finde løsninger i en travl hverdag
  • Kvalitetsbevidst, fleksibel, arbejder selvstændigt og får opgaver afsluttet
  • Har kørekort
  • Fortrolig med brug af IT værktøjer
  • Erfaring fra den almene sektor er en fordel

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer. Til gengæld tilbyder vi spændende og afvekslende udfordringer, et stærkt fællesskab og høj grad af frihed til at planlægge hverdagens opgaver.

Det praktiske

Fællesdrift betyder, at vi løser opgaverne på tværs af vores boligafdelinger under hensyn til boligafdelingernes behov og medarbejdernes kompetencer. Vores udgangspunkt er fællesdriftens ejendomskontor, som ligger Uglevang 2A i Allerød. Det er et krav, at du har kørekort, da du nogle gange kommer til at køre mellem afdelingerne. Kørsel i egen bil bliver afregnet efter statens takster.

Du bliver omfattet af gældende overenskomst mellem ejendomsfunktionærer og BL.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte ledende ejendomsfunktionær Jacob S. Sørensen på telefon 22 53 06 85 eller Henrik Bomholt på telefon 24 26 04 13.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning og CV senest den 18. februar 2020 via Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.bdk.dk. Her kan du også læse mere om Lillerød Boligforening.

Vi ønsker jobbet besat snarest muligt og senest den 1. maj 2020. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest ved evt. ansættelse.