Boligkontoret Danmark arbejder for gode boliger og boligområder i hele Danmark. Vi er et alment andelsselskab, der udlejer ca. 33.000 boliger og bygger og administrerer boliger for vores medlemmer; en række boligselskaber og boligforeninger samt forskellige kommuner og regioner.
Læs mere om os på www.bdk.dk 
Del på

Ejendomsservicetekniker til AB Hørsholm Kokkedal

Til boligorganisationen AB Hørsholm Kokkedal søger vi en engageret og kvalificeret ejendomsservicetekniker til drift og vedligeholdelse af boligselskabets 1.023 boliger fordelt på 8 boligafdelinger, herunder ind-/fraflytningssyn hvor du bliver en del af i et synsteam på 3 medarbejdere.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Tilsyn i afdelingerne
  • Ind-/fraflytningssyn
  • Pasning og vedligeholdelse af grønne områder
  • Håndværksmæssige opgaver i lejemål
  • Ansvar for planlægning af egne opgaver i boligforeningens afdelinger i samarbejde med driftslederen.
  • Samarbejde med vores mange leverandører og håndværkere inden for dit arbejdsområde
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige ejendomsfunktionærer/ejendomsserviceteknikere, der varetager beboerservice og bygningsvedligeholdelse
  • Snerydning og glatførebekæmpelse
  • Der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid

Vi forestiller os en kollega med følgende faglige kvalifikationer:

  • Du er uddannet ejendomsservicetekniker og har erfaring med lignende opgaver
  • Du har en håndværksmæssigbaggrund
  • Du kan betjene og vedligeholde maskiner og håndværktøj tilhørende faget
  • Du har erfaring med pleje og vedligeholdelse af grønne områder
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau og bruger ubesværet iPad og smartphone som arbejdsredskab (vi benytter e-syn og har e-drift, hvor du får arbejdsopgaver ind på din mobiltelefon)

Du skal desuden have kørekort, og stille egen bil til rådighed for kørsel. Vi afregner kørsel efter statens takster.

Som person er du loyal og bidrager naturligt til fællesskabet og teamet – samtidigt arbejder du selvstændigt og proaktivt. Du er udadvendt og har lyst til at udføre service i topklasse. Vi sætter en ære i at holde boligafdelingernes arealer pæne, det forventer vi også, at du gør. Det er også vigtigt, at du med højt humør og tolerance møder de mange forskellige mennesker, der bor hos os.

Vi tilbyder spændende og afvekslende udfordringer og plads til personlig og faglig udvikling. Vi har fællesdrift, og det betyder, at alle 12 serviceteknikere og ejendomsfunktionærer i AB Hørsholm Kokkedal er samlet på 2 kontorer, hvor det primære kontor ligger Byengen 230 i Kokkedal. Herfra foregår al kommunikation med beboerne, arbejdsdagen planlægges, og det er her du og dit team holder pauser og spiser frokost.

Vi tilbyder

AB Hørsholm Kokkedal, som administreres af Boligkontoret Danmark, tilbyder et spændende og alsidigt 37 timers fuldtidsjob med gode løn-, arbejds- og personaleforhold med mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse. Du bliver omfattet af gældende overenskomst for området.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Bo H Christensen på mobil 28 55 98 65 eller mail boch@bdk.dk.

Ansøgning

Vi ønsker jobbet besat pr. 1. februar 2020 eller tidligere, og vi skal have din ansøgning og CV senest den 6. december via Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.bdk.dk - her kan du også læse mere om os. Vi afholder jobsamtalerne umiddelbart efter ansøgningsfristen udløber.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest ved evt. ansættelse.

Ansøgningsfrist: 06-12-2020

Powered by JobNext