Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
12. maj 2021

Økonomielev i København

Har du interesse og flair for tal? Og har du en drøm om, at økonomi og regnskab skal være en del af din fremtid? Så kan din drøm gå i opfyldelse hos Boligkontoret Danmark, hvor vi søger en ny økonomielev.

Som økonomielev hos Boligkontoret Danmark får du et spændende og lærerigt uddannelsesforløb. Vi giver dig en grundig oplæring i de mange spændende opgaver, der ligger inden for økonomi i en almen boligadministration. Du vil i løbet af din uddannelse blandt andet komme til at arbejde med:

  • Udarbejdelse af budgetter og regnskaber
  • Bogføringer og afstemninger
  • Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
  • Afregning og udarbejdelse af forbrugsregnskaber
  • Interne kontroller

Herudover får du også mulighed for kortvarigt at få indblik i øvrige afdelinger, så du får et godt indtryk af, hvordan forretningen hænger sammen, og hvad dine opgaver bidrager med.

Om dig

Vi forventer, at du har bestået, eller forventer at bestå, en af følgende ungdomsuddannelser med faget virksomhedsøkonomi på minimum niveau B: HHX, STX eller HTX suppleret med EUS/HGS grundforløb eller EUX merkantil og har opfyldt adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i økonomi.

Herudover har du følgende kompetencer:

  • Flair for tal og IT - specielt Excel bliver en stor del af din hverdag
  • Nysgerrig, ansvarsbevidst og selvstændig
  • Struktureret, detaljeorienteret og tager ejerskab af opgaverne
  • Sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde inden for aftalte deadline
  • Positiv og har et godt humør

Vi tilbyder

Du får et spændende og solidt uddannelsesforløb med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du får under uddannelsen gradvis mere ansvar og flere selvstændige opgaver, og du bliver tilknyttet en elevkoordinator i afdelingen, som vil give dig råd og sparring gennem din elevtid. Når du er færdigudlært, tilbyder vi dig minimum 3 måneders fastansættelse - dog har vi tidligere haft stor succes med at fastansætte vores elever.

Du får en masse dygtige kollegaer, som en del af et godt og uformelt arbejdsmiljø på Havneholmen i København, hvor det er sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi arbejder seriøst efter vores fælles målsætninger. Vi tilbyder dig gode arbejds- og personaleforhold med bl.a. frokostordning og personaleklub samt løn i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og regnskabschef Michael Pedersen på telefon 73 76 21 55 eller mail: mped@bdk.dk.

Ansøgning

Du sender din ansøgning og dit CV ved at trykke på ”søg stillingen” – ansøgningsfrist er den 12. maj 2021. Vi forventer at afholde samtaler i forlængelse af ansøgningsfristen. Tiltrædelsesdato vil være 1. september 2021.

Du kan læse mere om Boligkontoret Danmark på vores hjemmeside www.bdk.dk.