Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
31. maj 2022

Økonomielev (genopslag)

Har du en drøm om, at økonomi og regnskab skal være en del af din fremtid? Så kan den gå i opfyldelse hos Boligkontoret Danmark, for vi søger en ny økonomielev!

Som økonomielev hos Boligkontoret Danmark får du et spændende og lærerigt uddannelsesforløb. Vi giver dig en grundig oplæring i de mange spændende opgaver, der ligger inden for økonomi i en almen boligadministration. Du vil i løbet af din uddannelse blandt andet komme til at arbejde med:

  • Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
  • Fakturahåndtering
  • Bogføringer og afstemninger
  • Budgetter og regnskaber for boligselskaber
  • Interne kontroller

Herudover får du også mulighed for kortvarigt at komme rundt i andre afdelinger, så du får et godt indblik i, hvordan forretningen hænger sammen, og hvad dine opgaver bidrager med.

Om dig

Vi forventer, at du har bestået, eller forventer at bestå, en af følgende ungdomsuddannelser med faget virksomhedsøkonomi på minimum niveau B: HHX, STX eller HTX suppleret med EUS/HGS grundforløb eller EUX merkantil og har opfyldt adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i økonomi.

Herudover har du følgende kompetencer:

  • Flair for tal og IT - specielt Excel bliver en stor del af din hverdag
  • Nysgerrig, ansvarsbevidst og selvstændig
  • Detaljeorienteret og tager ejerskab af opgaverne
  • Sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde inden for aftalte deadline
  • Positiv og har et godt humør

Vi tilbyder

Du får et spændende og solidt uddannelsesforløb med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du får under uddannelsen gradvis mere ansvar og flere selvstændige opgaver, og du bliver tilknyttet en elevkoordinator i afdelingen, som vil give dig råd og sparring gennem din elevtid. Når du er færdigudlært, tilbyder vi dig minimum 3 måneders fastansættelse - dog har vi tidligere haft stor succes med at fastansætte vores elever.

Du bliver en del af et positivt og uformelt arbejdsmiljø og får en masse dygtige, motiverede og erfarne kollegaer, som står klar til at byde dig velkommen på vores hovedkontor på Havneholmen i København. Vi tilbyder dig gode arbejds- og personaleforhold med bl.a. frokostordning, personaleforening samt løn i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdstid er 37 timer om ugen inkl. frokost. Vi har flextid, så arbejdstiden kan individuelt tilpasses.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomi- og regnskabschef Michael Pedersen på telefon 73 76 21 55 eller mail: mped@bdk.dk.

Ansøgning

Send os din ansøgning og CV ved at trykke på ”søg stillingen” senest den 31. maj 2022. Vi glæder og til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Ønsket tiltrædelse er 1. september 2022.

På vores hjemmeside www.bdk.dk kan du læse mere om os.