Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 
Del på

Ejendomsservicetekniker til Boligselskabet Nordkysten

Boligselskab Nordkysten søger en engageret og kvalificeret ejendomsserviceteknikker til drift og vedligeholdelse af boligselskabets afdelinger på tværs, herunder pasning og vedligeholdelse af grønne områder.

Du bliver en del af en gruppe engagerede og dygtige kollegaer, hvor du får stor indflydelse på den daglige tilrettelæggelse af egne opgaver. Dit driftsområde bliver i boligselskabets afdelinger som geografisk er placeret i Espergærde og Helsingør.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Håndværksmæssige opgaver i lejemål
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige ejendomsfunktionærer/ejendomsserviceteknikere, der varetager beboerservice og bygningsvedligeholdelse
  • Ansvar for egne opgaver i boligforeningens afdelinger i samarbejde med Kvalitetssikringschefen og herunder Syns- og byggesagskoordinatoren
  • Samarbejde med vores mange leverandører og håndværkere inden for dit arbejdsområde
  • Ind-/fraflytningssyn
  • Pasning og vedligeholdelse af grønne områder
  • Snerydning og glatførebekæmpelse

Der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid.

Vi forestiller os en kollega med følgende faglige kvalifikationer:

  • Du er uddannet ejendomsservicetekniker og har erfaring med lignende opgaver
  • Du har en håndværksmæssig baggrund kan være en fordel
  • Du har tilegnet dig viden om tekniske installationer og varmecentraler
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau og bruger ubesværet IPad og smartphone som arbejdsredskab (vi benytter e-syn og har e-drift, hvor du får arbejdsopgaver ind på din mobiltelefon)
  • Du kan betjene og vedligeholde maskiner og håndværktøj tilhørende faget
  • Du har erfaring med pleje og vedligeholdelse af grønne områder
  • Du skal desuden have kørekort, og stille egen bil til rådighed for kørsel. Vi afregner kørsel efter statens takster.

Om dig

Som person er du loyal og bidrager naturligt til fællesskabet – samtidig arbejder du selvstændigt og proaktivt. Du er udadvendt og har lyst til at udføre service i topklasse. Vi sætter en ære i at levere en kompetent service og vedligeholdelse til kunderne der bor i boligafdelingerne, og det forventer vi også, at du gør.

Det er også vigtigt, at du med højt humør og tolerance møder de mange forskellige mennesker, der bor hos os.

Vi tilbyder

Nordkystens Boligselskab, som administreres af Boligkontoret Danmark, tilbyder et spændende og alsidigt 37 timers fuldtidsjob med gode løn-, arbejds- og personaleforhold med mulighed for personlig udvikling. Du bliver omfattet af gældende overenskomst for området. Stillingen ønske besættes snarest og derfor bliver stillingen besat så snart vi har fundet den rigtige kandidat.

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Laurent Block på tlf. 40 74 46 99.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV senest den 14. august 2022 ved at trykke på ”søg stillingen”. På Boligkontoret Danmarks hjemmeside www.bdk.dk, kan du læse mere om Boligselskabet Nordkysten.

Ansættelsesstart afstemmes efter dine nuværende forhold, men vi ønsker os, at du starter i jobbet senest den 1. oktober 2022.

Ansøgningsfrist: 14-08-2022

Powered by JobNext