Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
14. august 2022

To energiske og imødekommende ejendomsfunktionærer til fællesdriften i Boligselskabet Nordsjælland

Sammen med vores 4 velfungerende teams af 13 ejendomsfunktionærer, 3 driftssekretærer og 1 driftskoordinator bliver du ansvarlig for at yde en positiv og god service til beboerne og for den daglige drift og vedligeholdelse af bygninger og udearealer i vores 19 boligafdelinger. Fællesdrift betyder, at vi løser opgaverne på tværs af vores boligafdelinger under hensyn til boligafdelingernes behov og medarbejdernes kompetencer. Vores udgangspunkt er Fællesdriftens kontor, som ligger på Hillerødsholmsalle 17A i Hillerød.

Jobbet byder på en bred vifte af service-, vedligeholdelses- og renholdelsesopgaver. Det er f.eks. beboerservice, tilsyn med ejendommens stand, vaskerier, varmecentraler, beboerlokaler og maskiner samt daglige opgaver med vedligeholdelse og renholdelse af afdelingerne herunder affald og de grønne områder.

Om dig

Kan du sætte kryds ved det meste af nedenstående, er du måske vores nye kollega:

  • Erfaring med ejendomsservice – gerne fra den almene sektor
  • Håndværksmæssig baggrund eller flair herfor
  • Grønne fingre og/eller erfaring med pleje af grønne områder
  • Tager ansvar for egne opgaver og kan samarbejde med teamet
  • God til at finde løsninger i en travl hverdag
  • Erfaring med fra- og indflytningssyn samt øvrige opgaver i forbindelse med dette – vi benytter E-Syn
  • Er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Har kørekort

Som person er du loyal og bidrager naturligt til fællesskabet og teamet – samtidigt arbejder du selvstændigt og proaktivt. Du er udadvendt og har lyst til at udføre service i topklasse. Vi sætter en ære i at holde boligafdelingernes arealer pæne, det forventer vi også, at du gør. Det er også vigtigt, at du med højt humør og tolerance møder de mange forskellige mennesker, der bor hos os.

Der vil forekomme kørsel mellem afdelingerne. Kørsel i egen bil bliver afregnet efter statens takster.

Vi tilbyder

Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer. Til gengæld tilbyder vi spændende og afvekslende udfordringer, et stærkt fællesskab og høj grad af frihed til at planlægge hverdagens opgaver.

Boligselskabet Nordsjælland, som administreres af Boligkontoret Danmark, tilbyder et spændende og alsidigt 37 timers fuldtidsjob med gode løn-, arbejds- og personaleforhold herunder sundhedsordning og mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse. Du bliver omfattet af gældende overenskomst for området.

Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte drifts- og ledelseskonsulent i Boligkontoret Danmark, Yousef Ayad på telefon 29110115 eller yaya@bdk.dk.

Ansøgningsfrist

Kan du se dig selv som en del af vores hold, så send os din ansøgning og CV senest 14. august 2022 ved at trykke på ”Søg stillingen”. Du kan læse mere om Boligkontoret Danmark og Boligselskabet Nordsjælland på www.bdk.dk.

Vi ønsker jobbet besat snarest muligt og senest den 1. oktober 2022. Vi afholder samtaler løbende.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest ved evt. ansættelse.