Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
4. december 2022

Administrativ boligrådgiver

Brænder du for administrative opgaver, og har du et udpræget servicegen? Ønsker du et job, hvor du får mulighed for at skabe gode samarbejdsrelationer med mange forskellige mennesker? Så har vi det rette job til dig.

Vi søger lige nu en boligrådgiver til vores afdelingskontor beliggende i Espergærde. Som boligrådgiver bliver du, sammen med to andre boligrådgivere, den første som vores beboere og boligsøgende møder, når de retter henvendelse til vores kontor i Espergærde. Det er derfor vigtig, at du brænder for at yde god og kompetent service. Du får en alsidig og spændende hverdag, hvor du kommer til at løse en række administrative opgaver som f.eks. udlejninger og ekspedition af personlige og telefoniske henvendelser. Herudover kommer du også til at bistå bl.a. driftscheferne med forskellige administrative opgaver, ligesom du bliver koordinator i forhold til samarbejdsflader med afdelingskontorets øvrige faggrupper og ledelse.

Du bliver en del af et afdelingskontor med 10 gode og dygtige kollegaer med forskellige baggrunde og kompetencer. Vi prioriterer det sociale fællesskab og lægger vægt på mange gode grin i løbet af dagen, ligesom vi også vægter grundig oplæring og løbende faglig sparring højt.

Om dig

Vi søger en selvstændig og empatisk person, som gerne har erfaring fra den almene sektor - det er dog ikke et krav. Du kan også have erfaring fra en lignende serviceorienteret stilling. Du er serviceminded og hjælpsom, god til at prioritere egne opgaver og engagerer dig i fællesskabet og opgaverne, ligesom du er god til at kommunikere både skriftligt og mundligt. Herudover forestiller vi os, at du:

  • går foran for at udvise en positiv og konstruktiv tilgang til udførelsen af opgaver
  • har fokus på forenkling og optimal anvendelse af it-systemer/redskaber
  • har mod på at forestå den faglige sparing og supervision af afdelingens øvrige boligrådgivere i deres løsning og tilrettelæggelse af administrative opgaver
  • vil være med til at fastholde og styrke gruppens faglige kompetencer og høje serviceniveau internt som eksternt

Du tilbydes

Du bliver en del af en stor udviklingsorienteret organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, godt humør og kollegial støtte - både lokalt i Espergærde, på vores øvrige afdelingskontorer og på vores hovedkontor i København. Stillingen er en fuldtidsjob, hvor du bliver omfattet af en god overenskomst. Du tilbydes attraktive personaleforhold og -goder som fx sundhedsordning og betalt frokostpause.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør Tonny Bjørn på telefon 5137 0788.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning og CV ved at trykke på ”søg stillingen” – senest den 4. december 2022. Vi forventer at afholde samtaler i forlængelse af ansøgningsfristen. Vi ser frem til at høre fra dig.

På vores hjemmeside www.bdk.dk kan du læse mere om os.