Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
28. februar 2023

Boligselskabet Strandparken søger en ejendomsserviceteknikerelev

Går du med en drøm om at blive ejendomsservicetekniker? Er du klar på nye udfordringer og trives du med ejendomsservice? Så er du måske vores nye elev!

Boligselskabet Strandparken består af 10 boligafdelinger med i alt 608 lejemål og serviceres af ejendomskontoret beliggende Rødtjørnen 12 i Dragør. På ejendomskontoret er vi 10 ansatte inklusive vores nye elev. Du bliver en del at teamet, der primært håndterer alle former for opgaver inden for ejendomsservicetekniker faget.

Ejendomsserviceteknikeren er fremtidens professionelle multihåndværker. Det er en håndværkeruddannelse, der tager ca. 3 år og 3 måneder og veksler mellem praktik i boligselskabet og undervisning på teknisk skole.

Du får en grundlæggende uddannelse i ejendomsservicefaget, som i dag omfatter opgaver inden for fagene snedker, blikkenslager, elektriker m.m.

Du lærer at planlægge, styre og udføre daglig drift af ejendomme. Herudover lærer du blandt andet it, ejendomsøkonomi, kommunikation og service.

Arbejdstiden følger overenskomsten og placeres mandag-fredag.

Som ejendomsserviceteknikerelev får du et bredt indblik i alle fagets aspekter, og du bliver oplært i en række driftsopgaver for ejendomsserviceteknikere. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du som elev får lov til at udvikle dig. Du får en solid uddannelse med støtte fra gode kolleger, og en elevansvarlig mentor, som følger dig hele vejen.

Dine opgaver kommer bl.a. til at omfatte reparationer af forskelligt inventar, såsom VVS-installationer, mindre el-opgaver, pasning af udedørs arealer, varmestyring samt beboerservice.

Vi forventer, at du har flair for IT, og ikke er bange for at lære nye systemer. Du er mødestabil, ansvarsbevidst, nysgerrig og gerne initiativrig, samt parat til nye udfordringer og omstillingsparat.

Desuden forventer vi, at du:

  • har afsluttet grundforløbet for ejendomsserviceteknikeruddannelsen
  • eventuelt har nogle års arbejdserfaring og nu ved, hvad du vil
  • er selvstændig, moden samt serviceminded
  • har et godt humør og er rummelig over for dine medmennesker

Vi tilbyder:

  • Faglig sparring, hvor du vil lære om ejendomme og service fra a-z
  • Gode kolleger, en spændende, lærerig og alsidig hverdag
  • En uformel omgangstone præget af humor og gensidig respekt
  • Gode muligheder for at få berøring med alle slags opgaver inden for branchen samt elevløn under hele uddannelsesperioden

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af fællesdriften Kasper Cederholm på tlf. 29 21 14 20.

Boligselskabet Strandparken administreres af Boligkontoret Danmark. Du kan læse mere om selskabet og Boligkontoret på www.bdk.dk.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så send ansøgning, CV og eksamenspapirer til os ved at trykke ”søg stillingen” senest den 28. februar 2023. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.Tiltrædelse senest 1 april 2023.

Du kan søge mere information om uddannelsen på Next Uddannelse Københavns hjemmeside www.nextkbh.dk.