Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
6. februar 2023

Ejendomsfunktionær til Funktionærernes Boligselskab i Rødovre

Brænder du for ejendoms- og beboerservice og for at skabe gode bomiljøer i form af pasning og vedligeholdelse af grønne områder? Så er du måske lige den ejendomsfunktionær, vi står og mangler!

Sammen med vores team af tre ejendomsfunktionærer, en ejendomsserviceteknikerelev og en driftsleder, bliver du ansvarlig for at yde en effektiv, positiv og god service til vores beboere, samt varetage opgaver med vedligeholdelse af vores bygninger og grønne områder i vores to afdelinger i Rødovre.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Arbejde for gode boliger og boligmiljøer for vores beboere, så vores boligselskab bliver det ideelle sted at bo
  • Pasning og vedligehold af grønne områder og udearealer
  • Mindre håndværksmæssige opgaver og beboerservice
  • Tilsyn med varmecentraler, vaskerier og beboerlokaler
  • Deltage i saltning og snerydning
  • Hjælpe med at vedligeholde bygningernes tekniske installationer og driftens maskinpark
  • Foretage ind- og fraflytningssyn
  • Samarbejde med eksterne leverandører

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:

  • Din baggrund er underordnet, hvis du er den rette brik til vores team. Vi skal nok lære dig det praktiske. Dog vil brancheerfaring og/eller en håndværksmæssig baggrund være en fordel
  • Du har grønne fingre, interesse for teknik og kan lide at tage fat
  • Du har let ved at tale med mennesker fra alle samfundslag
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Du tænker fleksibelt og vil være med til at udvikle arbejdspladsen
  • Du er god til at arbejde i team, men kan også arbejde selvstændigt
  • Du kan prioritere dine opgaver og hjælper gerne, hvor du kan
  • Du er imødekommende, nysgerrig, loyal og social
  • Er interesseret i hele tiden at lære nyt om metoder, boliger og beboere

Det er et krav, at du har kørekort, da du nogle gange kommer til at køre imellem afdelingerne. Kørsel i egen bil afregnes efter statens takster.

Aften og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med vintertjeneste.

Vi tilbyder dig:

Funktionærernes Boligselskab i Rødovre administreres af Boligkontoret Danmark, og du tilbydes et spændende og alsidigt 37 timers fuldtidsjob med gode løn-, arbejds – og personaleforhold, herunder sundhedsforsikring. Du omfattes af gældende overenskomst på området.

Vil du vide mere om jobbet er du meget velkommen til at kontakte driftsleder Sussie Seeger på telefon 40110163 eller driftschef Christian Ramon Nielsen på telefon 40426624.

Ansøgningsfrist:

Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så send os din ansøgning og CV senest d. 6. februar 2023 ved at trykke på ”Søg stillingen”.

Du kan læse mere om Boligkontoret Danmark og Funktionærernes Boligselskab på www.bdk.dk.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest d. 1. april 2023. Ansættelsessamtaler holdes løbende.