Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 
Del på

Ejendomsfunktionær til Bogense Boligforening

Brænder du for ejendoms-og beboerservice? Ligeledes for at skabe gode boligområder til glæde for vores beboere i form af løbende anlæg og vedligeholdelse af boligforeningens udearealer? Så er du måske lige den ejendomsfunktionær, vi står og mangler!

I tæt samarbejde med vores øvrige 6 ejendomsfunktionærer, bliver du ansvarlig for at yde en effektiv, positiv og god service til vores beboere, samt for primært at varetage opgaver med anlæg og vedligeholdelse af vores udearealer i afdelingerne beliggende i Bogense og Særslev.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • at have det overordnede ansvar for pasning af vores grønne arealer med fokus på grøn omstilling og biodiversitet, således, at de fremstår tilfredsstillende og til glæde for vores beboere
  • hjælpe med løbende vedligeholdelse af vores maskinpark
  • mindre håndværksmæssige opgaver og beboerservice i samarbejde med vores håndværkerteam
  • følge årshjul og plejeplaner for driften
  • samarbejde med eksterne leverandører – kommunikation, tilbudsindhentning mm.

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:

  • en baggrund som anlægsgartner, landmand - eller har veldokumenterede arbejdserfaring inden for tilsvarende fag
  • værdsætte at tage ansvar og at arbejde både selvstændigt og i teams
  • systematisk i din planlægning og opgaveløsning
  • let ved at omgås og tale med mennesker fra alle samfundslag
  • imødekommende, nysgerrig, social og mødestabil
  • tænker gerne ud af boksen i forhold til, hvordan en opgave kan løses
  • forandringsparat qua den dynamiske udvikling i driften

Det er et krav at du har kørekort - minimum kategori B, gerne BE.

Vi tilbyder dig:

Et spændende og alsidigt 37 timers fuldtidsjob i et godt kollegialt fællesskab med gode løn-, arbejds – og personaleforhold, herunder sundhedsforsikring. Du vil blive omfattet af gældende overenskomst på området mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL - Danmarks Almene Boliger.

Vil du vide mere om stillingen, så skal du være meget velkommen til at kontakte driftschef Mette-Sofie Kallehauge på telefon 40 45 19 32 eller bestyrelsesformand Klaus Bentzen på telefon 20 93 14 04.

Ansøgningsfrist:

Hvis du kan se dig selv som en del af vores team i Bogense Boligforening, så send os din ansøgning og CV senest tirsdag den 2. januar 2024 ved at trykke på ”Søg stillingen”.

Vi forventer at du kan begynde hos os den 1 marts 2024. Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Bogense Boligforening er en selvstændig almen boligforening med 401 boliger beliggende i Bogense by. Vi har stort fokus på grøn omstilling, bæredygtighed samt rigtig energiudnyttelse såvel i vores drift som i vores boliger. Herudover varetager vi i Særslev og Otterup driften af 175 ældreboliger for Nordfyns Kommune.

Du kan læse mere om os og se vores boliger på www.boligbogense.dk

Ansøgningsfrist: 02-01-2024

Powered by JobNext