Ansøgningsfrist
2. januar 2024
Brænder du for ejendoms-og beboerservice? Ligeledes for at skabe gode boligområder til glæde for vores beboere i form af løbende anlæg og vedligeholdelse af boligforeningens udearealer? Så er du måske lige den ejendomsfunktionær, vi står og mangler!
I tæt samarbejde med vores øvrige 6 ejendomsfunktionærer, bliver du ansvarlig for at yde en effektiv, positiv og god service til vores beboere, samt for primært at varetage opgaver med anlæg og vedligeholdelse af vores udearealer i afdelingerne beliggende i Bogense og Særslev.
Det er et krav at du har kørekort - minimum kategori B, gerne BE.
Et spændende og alsidigt 37 timers fuldtidsjob i et godt kollegialt fællesskab med gode løn-, arbejds – og personaleforhold, herunder sundhedsforsikring. Du vil blive omfattet af gældende overenskomst på området mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL - Danmarks Almene Boliger.
Vil du vide mere om stillingen, så skal du være meget velkommen til at kontakte driftschef Mette-Sofie Kallehauge på telefon 40 45 19 32 eller bestyrelsesformand Klaus Bentzen på telefon 20 93 14 04.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team i Bogense Boligforening, så send os din ansøgning og CV senest tirsdag den 2. januar 2024 ved at trykke på ”Søg stillingen”.
Vi forventer at du kan begynde hos os den 1 marts 2024. Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Bogense Boligforening er en selvstændig almen boligforening med 401 boliger beliggende i Bogense by. Vi har stort fokus på grøn omstilling, bæredygtighed samt rigtig energiudnyttelse såvel i vores drift som i vores boliger. Herudover varetager vi i Særslev og Otterup driften af 175 ældreboliger for Nordfyns Kommune.
Du kan læse mere om os og se vores boliger på www.boligbogense.dk