Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
21. juni 2024

Ejendomsservicetekniker til Samsø Boligselskab

Samsø Boligselskab søger en engageret og kvalificeret ejendomsfunktionær til drift og vedligeholdelse af boligselskabets afdelinger herunder pasning og vedligeholdelse af grønne områder.

Du bliver en del af et team på to engagerede og dygtige kollegaer, hvor du får stor indflydelse på den daglige tilrettelæggelse af egne opgaver. Dit driftsområde bliver på Samsø, men der kan være dage, hvor du skal til møder eller kursus i Jylland. I forbindelse med oplæringen vil der kunne være nogle ekstra dage i Jylland.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Tilsyn i afdelingerne
  • Ind-/fraflytningssyn
  • Håndværksmæssige opgaver i lejemål
  • Pasning og vedligeholdelse af grønne områder
  • Ansvar for planlægning af egne opgaver i boligforeningens afdelinger i samarbejde med driftslederen
  • Samarbejde med vores mange leverandører og håndværkere inden for dit arbejdsområde
  • Tværfagligt samarbejde med øvrige ejendomsfunktionærer/ejendomsserviceteknikere, der varetager beboerservice og bygningsvedligeholdelse
  • Der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid

Vi forestiller os en kollega med følgende faglige kvalifikationer:

  • Du er uddannet ejendomsservicetekniker og/eller har erfaring med lignende opgaver
  • Du har en håndværksmæssigbaggrund
  • Du kan betjene og vedligeholde maskiner og håndværktøj tilhørende faget
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau og bruger ubesværet iPad og smartphone som arbejdsredskab (vi benytter e-syn og har e-drift, hvor du får arbejdsopgaver ind på din mobiltelefon)
  • Du har erfaring med pleje og vedligeholdelse af grønne områder

Du skal desuden have kørekort og stille egen bil til rådighed for kørsel. Vi afregner kørsel efter statens takster.

Om dig

Som person er du loyal og bidrager naturligt til fællesskabet og teamet – samtidigt arbejder du selvstændigt og proaktivt. Du er udadvendt og har lyst til at udføre service i topklasse. Vi sætter en ære i at holde boligafdelingernes arealer pæne, det forventer vi også, at du gør. Det er også vigtigt, at du med højt humør og tolerance møder de mange forskellige mennesker, der bor hos os.

Vi tilbyder

Samsø Boligselskab, som administreres af Boligkontoret Danmark, tilbyder et spændende og alsidigt 30 timers job med gode løn-, arbejds- og personaleforhold med mulighed for personlig udvikling. Du bliver omfattet af gældende overenskomst for området. Timerne vil være fordelt med 25 timer om ugen i vinterperioden (1/11 til 30/3) og 35 timer om ugen i sommerperioden (1/4 til 30/10), dog med samme løn året rundt.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte driftschef Danny Eriksen på tlf. 23 99 33 58 eller mail daer@bdk.dk.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning og CV til os senest den 21. juni 2024 ved at trykke på ”søg stillingen”. Vi afholder samtaler den 25. juni 2024 på Samsø.

Ansættelsesstart ønskes den 1. august 2024 og afstemmes efter dine nuværende forhold.

Til orientering indhenter vi børneattest ved ansættelse.