Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Ansøgningsfrist
14. april 2023

Jurist, advokat eller advokatfuldmægtig til Juridisk afdeling

Vil du gerne arbejde med jura på et fagligt højt niveau hos en af landets største aktører inden for den almene boligsektor? Brænder du for at levere kvalitetssikker service samtidig med, at du løser juridiske opgaver primært inden for leje- og boliglovgivningen? Og er et fleksibelt og kærende arbejdsmiljø vigtigt for dig? Så er du kommet til det rette sted!

Du vil blive en del af Juridisk afdeling, som består af 5 medarbejdere, heraf 2 jurister. Afdelingen understøtter og servicerer Boligkontoret Danmarks hovedkontor på Havneholmen i København samt vores afdelingskontorer og boligselskabers bestyrelser, som er beliggende i hele landet. Herudover har vi et løbende samarbejde med kommuner, myndigheder, eksterne advokater – ligesom vi selv varetager og møder i sager, som behandles i retssystemet, beboerklagenævn m.v. Dit arbejdssted vil være på Havneholmen.

Vores daglige sagsbehandling dækker over en bred vifte af faglige spørgsmål, som relaterer sig til administration, renovering og byggeri af almene boliger. Det er især indenfor leje- og boliglovgivning, foreningsret, aftaleret, køb og salg af fast ejendom samt entrepriseret. Alt efter hvilken profil du har, vil der være mulighed for at kunne tilpasse stillingen.

Vi sætter stor pris på en uformel omgangstone og daglig sparring i afdeling. Vi lægger derfor vægt på, at du er god til at opbygge og skabe relationer på tværs faggrænser.

Du vil bedst matche vores stilling, hvis du:

  • er jurist, advokat eller advokatfuldmægtig
  • har erfaring indenfor leje- og boliglovgivningen. Et ekstra plus vil være, at du har kendskab til den almene boligsektor
  • har forretningsmæssig forståelse og trives i et politisk miljø, hvor interesserne ofte spænder vidt og er omskifteligt
  • arbejder omhyggeligt og systematisk
  • har lyst til at dele din viden og undervise
  • kommunikerer i et klart og tydeligt sprog, som du evner at variere alt efter, hvem du står overfor

Hvad får du hos os?

Stillingen er en fuldtidsstilling og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem BL og AC med mulighed for forhandling af individuelt kvalifikationstillæg.

Vi har gode personaleforhold, og du får gode muligheder for faglig udvikling, fleksibel arbejdstid og samarbejde til mange sider.

Du bliver en vigtig og værdsat del af en organisation på ca. 200 medarbejdere. Du kan læse mere om Boligkontoret Danmark på vores hjemmeside www.bdk.dk

Lyder det spændende?

Så tøv ikke med at sende din ansøgning og cv ved at trykke ”søg stillingen”, inden ansøgningsfristen udløber den 14. april 2023. Vi vil løbende behandle indkomne ansøgninger og forventer også at holde ansættelsessamtaler løbende.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og meget gerne fra 1. maj 2023, men vi afstemmer naturligvis ansættelse i overensstemmelse med dit nuværende ansættelsesforhold.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte juridisk chef, Nikolaj Kjøller på telefon 73 76 21 38.