Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 

Driftssekretær til travl fællesdrift i boligforening

Er du skarp til at levere service såvel mundtligt som skriftligt? Og kunne du tænke dig at arbejde med almene boliger, kundefokus og beboerservice? Så kan vi tilbyde dig et spændende og alsidigt job med mange samarbejdsrelationer.

Lillerød Boligforening er en udviklingsorienteret boligforening med fokus på sunde og attraktive boliger og en høj servicekvalitet. Her arbejder vi hver dag på at styrke den lokale fællesdrift, der omfatter mere end 1.000 boliger, for at tilbyde vores mange beboere en god service og gode bo miljøer.

Vi søger nu en driftssekretær til fællesdriften, der kan lide at arbejde med mennesker og have mange bolde i luften på samme tid, med udgangspunkt i kundefokus og service. Du kan lide at tage et ansvar for at sikre en høj kvalitet i leveringen af service og indgå som stærk ressource i driftssekretær-teamet, som består af to i alt.

Du vil skulle bidrage til at få struktureret og optimeret de administrative arbejdsgange.

Du får derfor en spændende stilling i et dynamisk miljø med en afvekslende hverdag omgivet af engagerede medarbejdere og kollegaer, som altid står klar til at hjælpe. Selv om vi har travlt, har vi et humoristisk og uformelt arbejdsmiljø.

Hverdagens opgaver omfatter blandt andet:

  • Opfølgning på beboerhenvendelser, både via skrankebetjening, mail og telefon
  • Administrativ opfølgning i forbindelse med ind- og fraflytninger
  • Bistå ved forsikringsskader
  • Varetagelse af daglig kontortid
  • Udlejning af fælleshuse
  • Udarbejde elektroniske rekvisitioner, herunder rekvirering af håndværkere
  • Deltage i optimering af håndteringen af administrative arbejdsopgaver
  • Bistå driftsleder i relation til administrative opgaver
  • Oprette opgaver i e-drift
  • Sagsbehandling, registrering og arkivering mv.

For at få succes i jobbet skal du have et stort fokus på service og kunne skabe relationer til både medarbejdere, boligselskabernes bestyrelser og vores mange beboere.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er vant til at navigere i IT-systemer
  • Har erfaring med administrativt arbejde
  • Evner at strukturere og optimere administrative processer
  • Har erfaring med at levere god service
  • Kan kommunikere kort, præcist og klart
  • Kan håndtere udfordringerne i en politisk styret organisation
  • Kan begå dig – og kommunikere – på tværs af relationer og miljøer

Der vil blive lagt vægt på at finde en medarbejder, som trives med travlhed og mange bolde i luften – og som samtidig kan holde humøret højt.

Om os

Lillerød Boligforening administreres af Boligkontoret Danmark, som har et afdelingskontor i Allerød-Hillerød, og din fysiske arbejdsplads vil blive lokalt i Allerød. Her indgår henholdsvis en driftsleder, to driftssekretærer (inkl. denne stilling), en kommunikationsmedarbejder og ni ejendomsfunktionærer. Du vil referere til drifts- og ledelseskonsulenten i Boligkontoret Danmark, Søren Bach som har personaleansvaret for medarbejderne.

Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for udvikling og en bred samarbejdsflade. Vi har gode medarbejderforhold og personalegoder herunder flex. Din lønpakke fastsættes i henhold til gældende overenskomst for området, kompetencer og erfaring.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Søren Bach, drift- og ledelseskonsulent på telefon 48 26 90 00 eller på mail sbac@bdk.dk.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning og CV med det samme, senest 19. juli 2024, ved at trykke på ”søg stillingen”. På vores hjemmeside www.bdk.dk kan du læse mere om Boligkontoret Danmark og Lillerød Boligforening.

Vi holder samtaler løbende, sletter jobopslaget hvis den rette kandidat bliver udvalgt. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 19-07-2024

Powered by JobNext