Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber. Vores opgave er at udføre alle administrative, økonomiske og tekniske opgaver i forbindelse med administration af alment boligbyggeri under opførelse og i drift. Vi administrerer godt 31.000 lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Læs mere om os på www.bdk.dk 
Del på

Studentermedhjælper til Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling

Er du på udkig efter et studiejob med ansvar, selvstændig sagsbehandling og mange samarbejdsflader? Ønsker du at blive en del af et team med høj faglighed og et uformelt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Jobbet er på 10-15 timer pr. uge.

Hvad kommer du til at lave?

Boligkontoret Danmark er et landsdækkende administrationsselskab, der administrerer omkring 30.000 lejeboliger for vores medlemmer. I vores juridiske afdeling yder vi generel juridisk rådgivning og håndterer sager indenfor almenlejeloven, herunder:

  • selvstændig sagsbehandling ved manglende betaling af husleje eller fraflytningsrestancer
  • håndtering af inkassosager, inklusive telefonisk kontakt med skyldnere/fraflyttere
  • sagsbehandling vedrørende husorden, inklusive udarbejdelse af klageskrivelser til beboerklagenævnet
  • udarbejdelse af betalingspåkrav, fogedrekvisitioner, stævninger og efterfølgende sagsbehandling ved domstolene

Hvad tilbyder vi?

  • Stort ansvar og mange selvstændige opgaver
  • Mulighed for specialisering inden for lejelovgivningen
  • Et udadvendt job med mange samarbejdsflader
  • Fleksibilitet til at tilpasse jobbet til dit studie og eksamener
  • Et arbejdsmiljø med super gode kollegaer og højt til loftet
  • Frokostordning
  • Attraktiv løn i henhold til AC overenskomst med BL

Vi søger en studentermedhjælper, der:

  • er klar til at blive udfordret og har et højt fagligt niveau
  • er ansvarsbevidst og yder god og kompetent service
  • har en positiv indstilling og møder andre med respekt og imødekommenhed
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt

Om os

Du bliver en del af et solidt fællesskab med høj trivsel, imødekommenhed og hjælpsomme kollegaer. Dette gælder både lokalt i juridisk afdeling og på tværs af vores knap 200 kollegaer på hovedkontoret på Havneholmen i København samt på vores afdelingskontorer rundt om i landet.

Vores arbejdsmiljø er uformelt, og vi har gode arbejdsforhold og personalegoder. Din leder bliver Nikolaj Kjøller, advokat og chef for juridisk afdeling.

Send os din ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer ved at trykke ”søg stillingen” hurtigst muligt og senest d. 31. august 2024. Vi afholder samtaler løbende og med start hurtigst muligt derefter.

For mere information om stillingen, kontakt juridisk chef Nikolaj Kjøller på tlf. 73 76 21 38 eller e-mail: nikj@bdk.dk, eller advokat Faizan Ali på tlf. 73 76 21 25 eller e-mail: faal@bdk.dk.

Besøg vores hjemmeside www.bdk.dk og LinkedIn for at lære mere om os.

Ansøgningsfrist: 31-08-2024

Powered by JobNext